Projekter / Briller til Østafrika

Briller til Østafrika

Brillerne kommer primært fra Euro Eys, som er et hospital i Danmark som opererer folk for grå stær. Desuden har vi fået en stor portion fra en optiker i Ebeltoft, som hedder Den Blå Brille. Resten er privat indsamlet. Vi kan sagtens aftale flere, men særligt børnebriller er i høj kurs. Brillerne klargøres på  “Optikerskolen” KEA - KØBENHAVNS ERHVERVSAKADEMI, hvor vi har været så heldig, at Jonas, der underviser i den praktiske del, selv har været udstationeret sammen med sin far til Arusha og derfor godt kan forstå hvor meget gavn det gør. Jonas har samtidig lavet vejledninger til når brillerne skal udleveres. Lavpraktisk så klargøres brillerne ved, at den bløde næsepude udskiftes og brillernes styrke fastlægges og skrives på en lille på brillerne. Så flyver brillerne med mig til Afrika, hvor jeg har indgået samarbejdet med foreløbig et hospital i Arusha, hvor patienterne får analyseret deres øjne, således at vi kan udlevere briller der passer, på baggrund af opmålingen. Projektet kræver velvilje, venlighed og ind imellem en flyvebillet, men vi kan have ca 500 par briller med i kufferten. De briller gør i hvert fald mere nytte end blot at ligge i gemmerne i Danmark.
 
Charlotte Strandfelt
Østafrikas Venner
Briller til Østafrika
Kontakt person:
Charlotte Strandfelt
 
 
Østafrikas Venner | CVR: 30668200 | Suså Landevej 84, 4160 Herlufmagle - Danmark | Tlf.: 52745664 | mail@marafiki.dk