Mai

Jeg hedder Mai Brandt Madsen, jeg er 25 år, i min anden praktik var jeg 6 måneder i udlandspraktik i Tanga, Tanzania, på et privat ejet børnehjem, ejet af Mama Martha Njau.

Jeg prøvede meget at gøre min hverdag så lig med deres. Jeg gik i deres tøj, ”prøvede” at snakke kiswahili og ellers bare levede efter deres normer. Jeg ønskede ikke at tage helt til Tanzania for at leve en europæisk kultur.

For mig er det blevet et livstids projekt, som er min passion for at gøre mamas arbejde lettere og børnenes hverdag og fremtid bedre. Det er et frivilligt arbejde jeg har valgt at bruge min energi på – så donationerne går ubeskåret til projekterne. Jeg har valgt at tage et projekt af gangen – da vi ikke kan rede hele verden på en' gang! Det kommende projekt er at få bygget deres volontør hus færdig med rigtig toilet. I henblik på at mama kan tjene en ekstra skilling når europæiske turister tager en overnatning i volontør huset.

Min plan er selv at tage tilbage til børnehjemmet når jeg har tid til det.

Jeg har været rigtig glad for at bo og arbejde der, og jeg er blevet en del af en ny, stor og kærlig familie.

Jeg ville være en del af min tanzaniske familie – og det blev jeg. For i dag har jeg en mor og far i Danmark og en mama og baba i Tanzania.

Østafrikas Venner | CVR: 30668200 | Suså Landevej 84, 4160 Herlufmagle - Danmark | Tlf.: 52745664 | mail@marafiki.dk