Eileen og børnene i Kifaru
I Kifaru sørger Eileen for at 20 børn (fleste forældreløse) får skoleuniformer, skolebøger, et lille dagligt måltid på skolen , eksamenspenge - osv. Hver lørdag formiddag kommer børnene til Eileen, hvor hun sørger for lidt mad , snakker med dem om skolegang og andet, samt tjekker deres skolebøger og giver lidt leksiehjælp.
Eileen er uddannet pædagog og har flere år erfaring med gadebørn fra sit tidligere arbejde på Usa river Children Center i landsbyen Usa River. Siden da er hun flyttet og bor nu landsbyen Kifaru sammen med sin mand Amin og deres 5 børn.
Eileen og Amin bor til leje i et hus, hvor de har ét rum. Rummet er delt i 2 – et til at sove i og et til at spise/opholde sig i . Omkring huset er der altid en masse glade, legende børn. 30 meter derfra passerer hovedvejen imellem Dar-es-Salaam og Arusha.
Hér passer Eileen og Amin deres 5 børn. Hver morgen går Eileen til Kifaru skolen, hvor hun underviser ca. 3 timer i børnehaveklassen. Hendes mand Amin dyrker grøntsager, som de sælger i en ganske lille butik. Herudover hjælper de ovennævnte 20 børn i at Kifaru-projeket.
I november 2010 besøgte vi Eileen og børnene. Vi lagde budget og indgik aftaler for det kommende år. Det er sådan, at Eileen modtager penge hver 3. måned og hver 3. måned sender hun regnskab over forbrug.
I forbindelse med vores besøg blev børn og "familier" (dem de bor hos) samlet for at få afstemt forventninger med de faktiske muligheder i projektet.
Selvom Eileens hverdag er fuld af gøremål, så virker den ikke stressende. Eileen og Amin har en ung pige boende, hun hjælper med børn og madlavning. Deres ældste datter Naomi på 10 år fejer omkring huset – bader sine søskende og er med til at passe butikken.
PROJEKTETS PERSPEKTIV
På sigt er målet med projektet at kunne sikre børnene de basale fornødenheder alle børn fortjener. Dagligt mad, medicin i tilfælde af malaria eller anden sygdom, husly og adgang til skole. For de børn der har evner og lyst er det også et mål at sikre dem adgang til secondary school (svarende til de tre sidste år i dansk folkeskole ) .
Gregers og Inge